Hvis vi vender os mod internettets kollektive intelligens, lader svaret til at være "Her er en robots.txt, der nævner alle kendte webcrawlers der bruges af AI-firmaer".
Hvordan i alverden er det "passende vis"?
Så er der nogen der kender en metode, som efter gældende EU-ret, der på tilstækkeligvis frabeder sig enhver brug at indhold til AI-modeller?
"In the case of content that has been made publicly available online, it should only be considered appropriate to reserve those rights by the use of machine-readable means, including metadata and terms and conditions of a website or a service."
Nå, den danske tekst er stort set en maskinoversættelse af EU-teksten. Det kommer vi ikke længere med.
"Af betragtning18 fremgår det, at for indhold, der er stillet til rådighed for almenheden online, bør det kun anses for passende at forbeholde sig disse rettigheder på en maskinlæsbar måde, herunder i metadata og i vilkår og betingelser for brug af et websted eller en tjeneste."
Det kræver en uddybning, hvad betyder det?
Hvad siger "betragtning 18" rent faktisk? Det relevante afsnit er, som jeg læser det, følgende:
Der er selvfølgelig ikke noget Folketinget selv har fundet på. Det er bare den danske implementation af et EU direktiv fra 2019.
Nøgleordet i bestemmelsen er "på passende vis". Det kræver en uddybning, hvad betyder det?
I forarbejdet til loven finder man følgende uddybning:
Hvordan undgår jeg at GenAI-firmaer bruger mine tekster?
I juni 2023 vedtog Folketinget en ændring af Lov om Ophavsret, der gjorde det klart at hvis man har lovlig adgang til et værk, så må man bruge det til tekst- og datamining. Dog med den krølle at rettigshaveren udtrykkeligt kan "forbeholde sig anvendelsen på passende vis" (Ophavsretslovens §11b).
Dermed er deltagelse i AI-firmaernes modeller noget man aktivt skal kunne fravælge.
Forestil jer at sidde til sprint-planlægning og sige "Jeg har opgaver for 16 storypoints, men 13 af dem er røde. Det er ikke en realistisk plan", sidde efter et møgmøde og med god samvittighed tænke "Ved du hvad, jeg har fortjent en grøn opgave" eller sidde med chefen til et statusmøde og diskutere hvordan man skaber bedre balance mellem røde og grønne opgaver.
Så skal jeg bare have mine kollegaer med på ideen...
Prioriter efter arbejdsglæde
Det var egentlig bare for sjov, da jeg i en Mastodon-tråd om værktøjer til opgavestyring foreslog at farvekode opgaver efter "arbejdsglæde ved at løse opgaven".
Men når jeg tænker over det, er det faktisk en ret god ide. Ikke for at gøre det lettere at undvige de røde opgaver, men for at være bedre til at skab en balance i planlægningen.
## Statsborgerskab
Statsborgerskabet, med dertil hørende rettigheder, skaber skaber en inddeling i et A- og B-hold.
Der skal skabes klare og objektive kriterer for opnåelse af statsborgerskab. Kriterierne kan inkluderer sprogkendskab og økonomiske forhold, men må ikke stride imode tros- og miningsfriheden. Når kriterierne er opfyldt, skal statsborgerskab tildeles administrativt under principperne om lighed for loven.
Personer der er opvokset og uddannet i Danmark skal sikres statsborgerskab.
## Folkekirken
Folkekirken har kulturhistorisk betydning og skal, som sådan, støttes af staten. Dette dækker blandt andet vedligehold af kirker og kirkegårde.
Folkekirkens administrative opgaver skal overføres til staten. Det gælder fødselsregistrering og de administrative konsekvenser af dåb og vielser.
Folkekirken og andre trossamfund skal i princippet ikke have andre rettigheder og pligter end øvrige fællesskaber.
Virksomheder skal kunne ejes af en kreds af investorer, men der skal sikres en ramme for medarbejderejede virksomheder.
Statens opgaver kan løses af private virksomheder, men det må ikke være en målsætning at statens opgaver skal løses af private virksomheder.
## Virksomheder
Virksomheder er sin egen juridiske konstruktion og kan ikke sidestilles med personer og borgere. Forestillignen om virksomheden som juridisk person bør afskaffes.
Staten skal aktivt sikre et fungerende marked med lige vilkår for virksomheder og borgernes rettigheder som forbrugere skal sikres. Dette kræver regulering af produktsikkerhed, produktansvar og et gennemskueligt marked.
## Naturens rettigheder
Vi skal værne om naturen og miljøet.
Det kræver at naturen har selvstændige rettigheder, der ikke som udgangspunkt står tilbage for virksomheders rettigheder. Den personlige adgang til naturen, skal dog sikres i balance med naturens egne rettigheder.
Ejendomsretten til jord skal begrænses med en forpligtelse til at værne om naturen og en regulering af udnyttelse af begrænsede naturresurser.
## Personlige rettigheder
Mit politiske fundament er den personlige frihed og borgerlige rettigheder.
Retten til privatliv: derhjemme, i det offentlige rum og digitalt. Friheden til at være, uden at skulle frygte personlige angreb, fysiske såvel som psykiske. Ytringsfrihed, meningsfrihed, trosfrihed.
Lige adgang til arbejde, deltagelse i demokratiet, retssikkerhed og socialt sikkerhedsnet.
Et personligt politisk principprogram
Under en digital oprydning faldt jeg over et personligt politisk principprogram, som jeg tilsyneladende har skrevet på i foråret 2023.
Hvor gennemarbejdet det er eller hvad formålet er, står ikke helt klart. Men jeg tror aldrig jeg har delt det, så uden yderligere bearbejdninger:
Mit nye hobbyprojekt er en del af dette internet. Et websted for et fællesskab, hvor vi kan dele vores glæde ved bøger, film, serier og spil.
Men webstedet er også en del af et større fællesskab, hvor man kan interagere med brugere af andre tilsvarende websteder og med brugere på Mastodon (en distribueret micro-blogging platform).
Kom og leg med på https://minreol.dk/
Hobbyprojekt: MinReol
Jeg drømmer om et internet der ikke er domineret af tech-giganterne. Et internet for brugere, et internet for fællesskaber, et internet, der ikke er fokuseret på reklamer, klik eller at opsamle data om brugerene.
Derudover har jeg brugt lidt at den sidste uge på at nørde med NeoDB. Men det bliver et blogindlæg for sig selv senere.
Tredje uge tog mor på træningslejr, så det var kun mig og sønnen.
Vi havde talt om at tage på cykel/shelter-tur med nogle venner. Men i sidste ende kunen vi ikke samtidigt og vejret så ikke for godt ud.
Så kunne vi jo bare hygge os hjemme med at spille mimecraft og tage en enkelt tur til Go Monkey og lave trætopklatring. Det var lidt det jeg havde forventet at WOW Park, men sønnen endte med at blive lidt for presset, så det endte med en lidt dårlig oplevelse.
I feriens anden uge havde vi en hytte i Lalandia Billund.
Fra oplevelse fra altid at være sammen med andre, gik vi til bare at være os tre. Vi var i Lalandia, Legoland, Jellinge og WOW Park.
Det var en lidt modstræbende søn vi havde med til Jellinge for at se to vigtige sten, men han blev solgt undervejs. Især fordi han fik lov til at lave en video hvor han fortalte om stenene.
WOW Park var lidt en skuffelse. Jeg havde i hvert fald forventet noget mere.
Det var fedt at sønnen havde en oplevelse med at være afsted med sine venner.
Vi fik programmeret i Scratch, hoppet på trampolin leget i svømmehallen og meget mere og hvorend man kom faldt man i snak med andre forældre der kunne fortælle om helt samme oplevelse med udfordringeren med højtbegavede børn.
Hvis ferieplanen går op, skal vi afsted igen næste år.
Første uge gik på Gifted Childrens sommerlejr. Det er første gang vi er med, så vi vidste ikke rigtigt hvad vi gik ind til.
Formatet er at man mødes 500+ mennesker på en campingplad i eget telt/campingvogn/hytte og så er der et samlingsområde med fællestelte og alle de aktiviteter deltagerne arrangerer.
Der var flere afsted fra sønnens klasse, så vi havde allerede fedt netværk. Andre tager afsted for netop at netværke med andre famillier med højtbegavede børn.
Sommerferie 2024
Efter et par dages arbejde, kan jeg overskue at se tilbage på tre ugers sommerferie med familien.
Pointen?
Såmend ikke andet end en anekdote om hvordan min hjerne bliver hyperfokuseret efter et enkelt blik på GPS'en og hvordan det leder mig til lovtekster og samfundsøkonomiske betragtninger.
Nu mangler jeg bare at finde ud af om Resenbro lå nord eller syd for Slotsherrensvej og så kan jeg komme igang med mit egentlige arbejde.
Men ingen vurdering af at man med den nye lov, åbenbart kommer efter kommunerne for at ændre praksis for vejnavne.
Den tid kommunen bruger på beslutningsprocesser og den gene der påføres borgerne. Det er selvfølgelig noget der sker nu og da, men her struktureret på baggrund af en praksisændring og ikke bare fordi vi i enkeltstående tilfælde vil hædre en person frem for en anden.
Fedter lidt rundt på Retsinformation for at finde forarbejdet til §3, men distraheres af afsnittet om konsekvenser af lovforslaget.
Dansk Adresseregister lovprises. Det kommer til at koste nogle penge, men manner hvor bliver det lettere for myndigheder, erhvervsliv og borgere.
Jeg arbejder med adresser professionelt, jeg får hænderne over hovedet når mine kunder (andre erhvervsdrivende) anvender Dansk Adresseregister.