Skip to Content Skip to Navigation
Profile image for Tanker og teorier, af Peter Makholm

Tanker og teorier, af Peter Makholm

@blog@peter.makholm.net

Min personlige blog om alt der interesserer mig.

Hver tråd bliver til et opslag på min blog og kommentare i tråden bliver til kommentarsporet på blogopslaget.

80 Posts Posts & Replies 1 Following 22 Followers Search

Nej, jeg ville ikke bytte, men håber til stadighed på at vi som samfund bliver bedre til at rumme os der på forskellige måder ligger yderst på normalfordelingskurven.

Det ville have været rat at have viden og værktøjer til at håndtere min autisme. Efter jeg har fået øjnene op for min autisme har jeg lært meget, men det nogle gange er det svært at ændre reaktionsmønster. Jeg frygter dog at en tidlig diagnose ville have betydet at jeg ofte ville have fået at vide at jeg ikke kunne på grund af min autisme.

Jeg ved at jeg er privilegeret og opvokset i et miljø jeg har kunne være i og endt i en karriere jeg kan være i. Det betyder også at jeg endnu er kommet gennem livet uden meget kontakt med det offentlige system.

Ville jeg bytte min autisme væk?

Nogle gange spørger jeg mig selv om livet ikke havde været bedre uden autisme. Det svare dog lidt til at overveje om livet ikke havde været bedre hvis jeg var japaner. Jo, japansk kultur er spændende, men min danskhed er så indgroet i mig at jeg ikke kan forestille mig hvem jeg ville være hvis jeg var japaner istedet for dansker.

Jeg hører dog fra flere autister med kontakt til det kommunale system, at de kæmper meget med at forklare sagsbehandlerne at de ikke er i stand til at "lige klare ting over telefonen". Så jo, jeg opfatter udfordringer med telefonopkald som en udbredt udfordring for mange autister.

SMS'er der afkræver en beslutning har jeg det også svært ved. Igen er det fraværet af en masse kropssprog, der får kravet til at fremstå mere kontant. Dermed udløser det mere min forsvarsmekanisme mod at opfylde krav.

Begge dele oplevelser som jeg sporer tilbage til min autsime, men det betyder ikke at man som autist deler disse oplevelser.

Min oplevelse er at telefonsamtaler fjerner en stor mængde information, der ligger i kropssprog og øjenkontakt. For nogle er det måske en lettelse, men for mig gøre det det svære at maskere. Desuden kommer et telefonopkald mere pludseligt og så kan jeg ikke på samme måde mentalt forberede mig på en samtale. Begge dele gør at jeg helst undgår telefonsamtaler og til tider får angstlignende anfald af at skulle tale i telefon.

Autister og telefonopkald

Er det "normalt" for en autist ikke at svare på opkald og sms, blev der spurgt i en af mine Facebookgrupper. Da jeg kom forbi, var der både folk der skrev "Ja" og folk der skrev "Selvfølgelig ikke, det kan jo være vigtigt".

Men der var ikke nogen der rigtigt uddybede deres oplevelser, så derfor satte jeg mig til at formulere hvad jeg oplever:

Hvis vi vender os mod internettets kollektive intelligens, lader svaret til at være "Her er en robots.txt, der nævner alle kendte webcrawlers der bruges af AI-firmaer".

Hvordan i alverden er det "passende vis"?

Så er der nogen der kender en metode, som efter gældende EU-ret, der på tilstækkeligvis frabeder sig enhver brug at indhold til AI-modeller?

"In the case of content that has been made publicly available online, it should only be considered appropriate to reserve those rights by the use of machine-readable means, including metadata and terms and conditions of a website or a service."

Nå, den danske tekst er stort set en maskinoversættelse af EU-teksten. Det kommer vi ikke længere med.

"Af betragtning18 fremgår det, at for indhold, der er stillet til rådighed for almenheden online, bør det kun anses for passende at forbeholde sig disse rettigheder på en maskinlæsbar måde, herunder i metadata og i vilkår og betingelser for brug af et websted eller en tjeneste."

Det kræver en uddybning, hvad betyder det?

Hvad siger "betragtning 18" rent faktisk? Det relevante afsnit er, som jeg læser det, følgende:

Der er selvfølgelig ikke noget Folketinget selv har fundet på. Det er bare den danske implementation af et EU direktiv fra 2019.

Nøgleordet i bestemmelsen er "på passende vis". Det kræver en uddybning, hvad betyder det?

I forarbejdet til loven finder man følgende uddybning:

Hvordan undgår jeg at GenAI-firmaer bruger mine tekster?

I juni 2023 vedtog Folketinget en ændring af Lov om Ophavsret, der gjorde det klart at hvis man har lovlig adgang til et værk, så må man bruge det til tekst- og datamining. Dog med den krølle at rettigshaveren udtrykkeligt kan "forbeholde sig anvendelsen på passende vis" (Ophavsretslovens §11b).

Dermed er deltagelse i AI-firmaernes modeller noget man aktivt skal kunne fravælge.

Forestil jer at sidde til sprint-planlægning og sige "Jeg har opgaver for 16 storypoints, men 13 af dem er røde. Det er ikke en realistisk plan", sidde efter et møgmøde og med god samvittighed tænke "Ved du hvad, jeg har fortjent en grøn opgave" eller sidde med chefen til et statusmøde og diskutere hvordan man skaber bedre balance mellem røde og grønne opgaver.

Så skal jeg bare have mine kollegaer med på ideen...

Prioriter efter arbejdsglæde

Det var egentlig bare for sjov, da jeg i en Mastodon-tråd om værktøjer til opgavestyring foreslog at farvekode opgaver efter "arbejdsglæde ved at løse opgaven".

Men når jeg tænker over det, er det faktisk en ret god ide. Ikke for at gøre det lettere at undvige de røde opgaver, men for at være bedre til at skab en balance i planlægningen.

## Statsborgerskab

Statsborgerskabet, med dertil hørende rettigheder, skaber skaber en inddeling i et A- og B-hold.

Der skal skabes klare og objektive kriterer for opnåelse af statsborgerskab. Kriterierne kan inkluderer sprogkendskab og økonomiske forhold, men må ikke stride imode tros- og miningsfriheden. Når kriterierne er opfyldt, skal statsborgerskab tildeles administrativt under principperne om lighed for loven.

Personer der er opvokset og uddannet i Danmark skal sikres statsborgerskab.

## Folkekirken

Folkekirken har kulturhistorisk betydning og skal, som sådan, støttes af staten. Dette dækker blandt andet vedligehold af kirker og kirkegårde.

Folkekirkens administrative opgaver skal overføres til staten. Det gælder fødselsregistrering og de administrative konsekvenser af dåb og vielser.

Folkekirken og andre trossamfund skal i princippet ikke have andre rettigheder og pligter end øvrige fællesskaber.

Virksomheder skal kunne ejes af en kreds af investorer, men der skal sikres en ramme for medarbejderejede virksomheder.

Statens opgaver kan løses af private virksomheder, men det må ikke være en målsætning at statens opgaver skal løses af private virksomheder.

## Virksomheder

Virksomheder er sin egen juridiske konstruktion og kan ikke sidestilles med personer og borgere. Forestillignen om virksomheden som juridisk person bør afskaffes.

Staten skal aktivt sikre et fungerende marked med lige vilkår for virksomheder og borgernes rettigheder som forbrugere skal sikres. Dette kræver regulering af produktsikkerhed, produktansvar og et gennemskueligt marked.

## Naturens rettigheder

Vi skal værne om naturen og miljøet.

Det kræver at naturen har selvstændige rettigheder, der ikke som udgangspunkt står tilbage for virksomheders rettigheder. Den personlige adgang til naturen, skal dog sikres i balance med naturens egne rettigheder.

Ejendomsretten til jord skal begrænses med en forpligtelse til at værne om naturen og en regulering af udnyttelse af begrænsede naturresurser.

## Personlige rettigheder

Mit politiske fundament er den personlige frihed og borgerlige rettigheder.

Retten til privatliv: derhjemme, i det offentlige rum og digitalt. Friheden til at være, uden at skulle frygte personlige angreb, fysiske såvel som psykiske. Ytringsfrihed, meningsfrihed, trosfrihed.

Lige adgang til arbejde, deltagelse i demokratiet, retssikkerhed og socialt sikkerhedsnet.

Et personligt politisk principprogram

Under en digital oprydning faldt jeg over et personligt politisk principprogram, som jeg tilsyneladende har skrevet på i foråret 2023.

Hvor gennemarbejdet det er eller hvad formålet er, står ikke helt klart. Men jeg tror aldrig jeg har delt det, så uden yderligere bearbejdninger:

Mit nye hobbyprojekt er en del af dette internet. Et websted for et fællesskab, hvor vi kan dele vores glæde ved bøger, film, serier og spil.

Men webstedet er også en del af et større fællesskab, hvor man kan interagere med brugere af andre tilsvarende websteder og med brugere på Mastodon (en distribueret micro-blogging platform).

Kom og leg med på minreol.dk/

Hobbyprojekt: MinReol

Jeg drømmer om et internet der ikke er domineret af tech-giganterne. Et internet for brugere, et internet for fællesskaber, et internet, der ikke er fokuseret på reklamer, klik eller at opsamle data om brugerene.

Derudover har jeg brugt lidt at den sidste uge på at nørde med NeoDB. Men det bliver et blogindlæg for sig selv senere.