Jeg hader krav...
Jeg forsøger at lære om mig selv og min #autisme. På det seneste handler det meget om hvordan jeg reagerer på krav. Selvfølgelig er der ingen der holder af unødige krav, men jeg tror der er mere i det for mig.
Derfor læser jeg en del om ekstrem (eller patologisk) kravsundgående adfærd (#PDA - på engelsk Pathological Demand Avoidance).
Så meget klogere begynder jeg selvfølgelig at se på mit liv. Hvor oplever jeg ellers angst.
Den der arbejdsopgave, jeg bare ikke kan få mig selv til at lave, men hvor ubehaget fjerner min mulighed for at lave andre ting. Selv ikke overspringshandlinger finder jeg glæde ved. Det kan vare 20 minutter eller det kan vare hele arbejdsdage.
Det er også min angst.
“Den der fysiske ubehag jeg nogen gange oplever ved telefonsamtaler, hjertet begynder at slå og jeg kan ikke trække vejret, er det angst,” spurgte jeg forsigtigt.
Her bagefter lyder det lidt tåbligt, for selvfølgelig er det angst. Jeg har bare ikke i min hjerne koblet følelsen med ordet. Ikke fordi jeg ikke har kunne føle angsten, ikke fordi jeg ikke kendte ordet.
Om angst
Jeg har aldrig helt forstået hvad folk mente med "angst". Den kortvarige oplevelse af ængstelighed kendte jeg godt, men det at have angst? Det forstod jeg ikke.
Så da psykologen på mit autismekursus sagde at mange autister også havde angst, forstod jeg ikke hvad det betød. Men jeg tænkte lidt over det.
Meget nørdet og lidt som et eksperiment. Nu bliver det spændende om jeg når til et punkt hvor interesserede ikke IT-nørder kan have glæde af modellen.
Indtil da er det bare et personligt hyggeprojekt.
Se koden og resultatet på https://codeberg.org/pmakholm/lex-dania-utils
Flere gange har jeg gennem tiden spøgt med at det ville være lettere hvis lovgivningen blev vedligeholdt i et versionsstyringssystem, som jeg kender det som programmør.
For nyligt opdagede jeg at retsinformation.dk havde metadata for alle dokumenter tilgængeligt i JSON-LD format. Det er til at lege med som udvikler.
Så efter lidt hyggekodning har jeg nu endelig en historik over alle ændringerne til Straffeloven og Ophavsretsloven i et format jeg kan arbejde med som udvikler.
En anden af mine særinteresser er jura på lægmandsniveau, mest på nogle enkelte retsområder som imaterielret, forbrugerjura og et generelt kendskab til Straffeloven.
Igen ender jeg ofte i kaninhullet med hvorfor loven er formuleret som den er og hvad historien bag en bestemmelse er. Men jeg har aldrig været helt glad for de værktøjer jeg havde tilgængeligt.
Men hvordan endte vi her?
Flere af mine særinteresser har det til fælles at de er fokuseret på udviklingen gennem tiden. Når folk brokker sig over sprogets forfald, så rækker jeg (virtuelt) ud efter Ordbog over Det Danske Sprog eller Svend Grundtvigs Retskrivningsordbog fra 1872 for at forstå udviklingen for netop det ord eller den vending folk brokker sig over.
Mere seriøst er der en del poltik. Som for eksempel min argumentation for et nej til at ophæve retsforbeholdet: https://peter.makholm.net/old/2015-12-02-et-motiveret-nej.html
Og en del nørdet teknik, blandt andet om regulære udtryk. https://peter.makholm.net/old/2012-09-03-creating-a-negative-match-regexp-object.html
Hele oversigten kan findes på https://peter.makholm.net/old.html
Indholdet er blandet.
Der er en lang række korte Øl-anmeldelser, for eksempel: https://peter.makholm.net/old/2009-12-15-southern-tier-india-pale-ale.html
Der er små citater, der lige gav mening den dag, for eksempel https://peter.makholm.net/old/2008-01-17-eternal-sunshine.html
Og nogle som bare er løse brudstykker af en flyvsk hjerne, https://peter.makholm.net/old/2006-05-04-tankeflugt.html
Gamle blogindlæg
Jeg fandt et arkiv af gamle blog-indlæg jeg har skrevet i perioden 2006-2016. Det kunne da være sjovt at bevare for eftertiden og offentligheden (i.e jer).
Opslagene er konverteret fra Wordpres til Jekyll inden de blev arkiveret. og er fulde af mystiske utf8-fejl og billeder er måske helt forsvundet. UTF8 skal nok blive rettet på et tidspunkt, men ikke i dag.
Sidste skridt er et kommentar-system, som jeg også lidt savnede med WriteFreely.
De kommer også fra Takahē, men hentes dynamisk med lidt Javascript.
Indtil videre kan man kun kommenterer med en konto på fediverset. Måske ser jeg på det senere, måske finder jeg andre sjovere projekter.
Der mangler lige lidt automatisering før alt virker helt fuldautomatisk, men det kommer nok.
Næste skridt er at tage opslag på min Takahē-konto og vise dem som en gammeldags blog. Tanken var at skrive noget kode der lavede et statisk websted.
Det lyder enkelt, og det er det egentlig også. Men jeg endte alligevel med at "skyde genvej" og spytte en #Jekyll blog ud istedet. Så skal jeg ikke selv bakse så meget med template-systemer og selv lave et layout fra bunden af.
Og nu bliver det teknisk...
Først og fremmest bruger jeg en rigtig ActivityPub server som backend. Jeg kunne have valgt #Mastodon, men efter nogen overvejelse faldt valget på #Takahē. Den er skrevet i Python og supporterer flere identiteter per konto og flere domæner, men vigtigst af alt er den rimelig kompatibel med Mastodon API'et.
Ny blogging-platform
Efter at have brugt WriteFreely et stykke tid, var jeg ikke helt tilfreds. Mine opslag blev pænt distribueret til Mastodon og resten af fediverset, men alle reaktioner røg i et sort hul.
Det går ikke.
Jeg var endda lige ved at skifte til Wordpress for at lege med deres ActivityPub-integration.
Men det er sjovere at udvikle noget selv...
AI her og der og nu i din PDF læser
Ikke nok så meget snak om “responsible AI Ethics governance process” kan få mig til at være tryg ved at Adobe Reader sender indholdet af PDF-filer gennem Microsoft Azure OpenAI Service som betroet partner.
Det kan godt være at 90% af de PDF'er jeg læser er offentlige data, men resten er så tilgengæld sikkert dybt personlige.
https://blog.adobe.com/en/publish/2024/02/20/adobes-approach-generative-ai-digital-documents
Ja, jeg kan altid vælge at bruge et ikke-Adobe produkt til min PDF-læsning.
Men hvis jeg nu sender en udfyldt PDF formular til en databehandler der bruger Adobe Reader, kan jeg så være tryg ved behandlingen af det indhold jeg har indtastet i formularen?
Kan jeg overhoved stole på at databehandlere har taget aktiv stilling til at det er i orden at sende data til hvem Adobe nu finder det passende at bruge som betroet AI partner?
Kære Mozilla
Kort liste over ting, jeg ikke har brug for:
– Webbrowser med indbygget AI
– Webbrowser med indbygget VPN
– Webbrowser med eget brand af sociale medier
– Webbrowser med eget brand af 3D Virtual World
– Webbrowser med eget brand af enhver anden form for indhold
– Webbrowser kontrolleret af reklameudbyder eller søgemaskine
– Webbrowser kontrolleret af musik- eller filmindustrien
– Webbrowser kontrolleret af enhver anden større type indholdsudbyder
Kort liste over ting jeg har brug for:
– En webbrowser, der bare er en webbrowser
Online anonymitet eller pseudonymer?
Når jeg har diskuteret anonymitet online har jeg altid fastholdt at jeg er ligeglad med folks borgerlige navne, bare jeg har en identitet jeg kan forholde mig til. Jeg har også argumenteret for at tvungen brug af borgerlige navne vil holde folk med vigtig viden fra visse debatter.
Primært har det været baseret på intuition og en digital opvækst hvor pseudonymer var almindelige, men dog kun anekdotisk evidens.
Nu har forskere undersøgt et tilfælde hvor debatforummet hos Huffington Post skiftede mellem tre forskellige former for identitet og er kommet til cirka samme erkendelse:
Altid godt at blive bekræftet i sine fordomme.
Tak til @claushc for at reposte et opslag med artiklen.
Selvbetjening i supermarkedet
Jeg har efterhånden set et par opslag og artikler der er kritiske over for selvbetjeningskasser i supermarkeder.
Ja, de fysiske løsninger er ofte noget hø, men jeg elsker Netto Scan & Go og kører gerne lidt længere for at handle i en Netto med muligheden. Jeg gider ikke at sætte det op, så derfor anvender jeg kun Nettos løsning selvom andre supermarkeder i nærheden har samme type løsning.
Men selvbetjeningsløsninger fører til mere tyveri, lyder et af argumenterne imod.
What do I care? Det er butikkens problem. Jeg vil selvfølgelig begræde det hvis mine medmennekser misbruger en løsning, så den bliver urentabel at udbyde. Men jeg overlader helt klart den betragtning til den erhvervsdrivende.
Men hvad med de ansatte der bliver overflødige?
Jeg har ikke lyst til at folk laver overflødigt arbejde. Det kræver måske en samfundsændring væk fra at arbejde er det eneste der giver livet mening og imod en universiel basisindkomst. For bare at henvise folk til at udføre overflødigt arbejde er uværdigt.
Men hvad med dem, især ældre, der foretrækker betjening?
Jeg anerkender at der er folk der foretrækker betjeningsløsninger og jeg vil foretrække at begge dele er muligt. Men istedet for at glæde sig over at selvbetjeningsløsninger er på tilbagegang, hvordan sikrer vi os så at begge dele er muligt?
Ændringer er aldrig lette og selvbetjening er bare en lille del af en større igangværende samfundsændring.
Der er store dele af denne samfundsændring jeg mener er forkert. Men lige præcis selvbetjening gøre livet sjovere for mig og burde, i teorien, frigøre resurser til områder hvor service er mere påtrængende.
Chikane af udlændinge
Højesteret: Frihedsberøvelse af udlænding var lovlig, men burde ikke have fundet sted.
https://domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2024/1/ulovlig-frihedsberoevelse/
En iraner har fået afvist sin asylansøgning i Sverige, men er ikke rejst ud af Sverige i tide. Han har dog visum til Canada og rejser fra Göteborg til Toronto med en mellemlanding i København.
I København bliver han dog tilbageholdt af politiet og frihedsberøvet i en måned for ulovligt ophold (han skulle have haft et transitvisum).
Så langt så godt. Iraneren er ulovligt i Danmark, omend muligvis uforsætteligt.
Men hvorfor spilder politiet resurser, ud over måske bare at sikre sig at han sidder på flyet til Toronto?!?
Og her er så én af mine indsigelser mod det udlændingesystem højrefløjen har sat i verdenen.
Vi kan godt diskuterer sprogkundskaber, forsørgelse og lovlydighed. Men at systemet er som indrettet til at maksimere chikanen af udlændinger er langt ude for min forståelsesramme.
Jeg afviser ikke en “stram udændingepolitik”, men så længe en væsentlig del af den fremmedfjendske højrefløj nærmest har chikane som erklæret formål, er politisk dialog om udlændingepolitik umulig.
Ret skal være ret, og det skal det jo helst i Højesteretten: En ud af fem dommere udtaler at frihedsberøvelse var i klar strid med almindelige proportionalitetprincipper.
Så et gran af sund fornuft er der dog i Højesteret.
Ny blog?
Jeg har taget flere tilløb til at lave en blog, men får aldrig holdt den i live.
Det skorter ikke på meninger at skrive om, men af en eller anden grund fungerer det ikke for mig at skrive blogindlæg. Så ret hurtigt løber bloggen ud i sandet.
Derimod falder det mig let at skrive tråde her på Mastodon.
At holde hver pointe i et enkelt toot er et benspænd, der hjælper mig med at strukturerer mine tanker og det fokuserer reaktioner til en enkelt pointe, der så kan uddybes.
Ulempen er at microblogs er mere flyvske og trådene forsvinder ud i glemslen.
Men hvis jeg nu let kunne tage en tråd og konvertere det til et blogindlæg, ville jeg måske opnå det bedste af begge verdener.
Det kræver bare to små værktøjer: Et værktøj der kan eksportere en tråd som en sammenhængende tekst og en blog jeg automatisk kan importere en tekst som et indlæg.
Sidstnævnte kan måske gøres med WriteFreely og deres CLI værktøj. Så mangler jeg bare en CLI udgave af MastoReader.